vopium
Vopium modtager investering på 32 mio. kr. fra Enex Group
26. Maj 2008: Vopium er et lille program til mobiltelefonen, som gør det muligt at ringe til udlandet fra sin mobiltelefon til priser, som ligger 50‐90 procent under de traditionelle teleselskabers listepriser. Det tager kun få minutter at hente og installere Vopium på sin mobiltelefon og det
kan ske via internettet på Vopium.com eller via SMS. Herefter sendes udlandsopkald og
sms’er via Vopiums gateways og internationale teleselskaber til modtagere i udlandet. Vopium
virker på mere end 500 forskellige mobiltelefoner, som understøtter Symbian, Windows
Mobile, Java og Blackberry.

Med Vopium koster det selskabets lave udlandstakst samt det normale teleselskabs lokale
minuttakst at ringe til udlandet. Når først Vopium er installeret på mobiltelefonen kan man
selv vælge om man ønsker at bruge Vopium eller sit normale teleselskab til udlandssamtaler.
Det er det enkle koncept og de oplagte internationale ekspansionsmuligheder, som har
overbevist Enex Group om Vopiums potentiale.

– Vopium har et veldesignet og velfungerende produkt, som har et stort internationalt potentiale.
Virksomheden har allerede bevist, at den evner at udvikle et fremragende produkt,
som giver brugeren nem adgang til billig international telefoni uden at skulle skifte operatør
eller SIM kort. Det er Vopiums mål at blive kundernes eneste leverandør af udlandstelefoni.
Nu er der kun tilbage at skrue op for størrelsesforholdet, så rigtigt mange mennesker kan få
fornøjelsen af Vopium, siger Christian Eyde Møller, som er bestyrelsesformand for Vopium.
Enex Group SA er et privat investeringsselskab med base i Luxembourg. Den resterende del
af selskabet ejes af Vopiums oprindelige stiftere, selskabets ledelse og en række mindre aktionærer.

Hensigten er at gennemføre en notering af Vopium på en europæisk børs.
– Vi er utroligt glade for investeringen fra Enex. Den gør det muligt for os at lancere Vopium i
det meste af Europa og giver europæerne mulighed for at spare helt op til 90 procent på
udlandssamtaler fra mobiltelefon – og samtidig kan vi arbejde med at virkeliggøre vores
vision om at gøre udlandstelefoni gratis for alle Vopium‐kunder. Gennem det seneste år har
vi afprøvet Vopium på det skandinaviske marked og vi er overbevist om at vi har et produkt i
verdensklasse, siger Tanveer Sharif, adm. direktør og medstifter af Vopium.

Tanveer Sharif startede Vopium sammen med en række partnere i 2006 og betaudgaven af
Vopium blev lanceret i maj 2007 efter mindre end to års udviklingsarbejde. Ideen om at sende
dyre mobilopkald til udlandet ad billigere veje blev på rekordtid omsat til virkelighed med
hjælp fra dygtige ingeniører og softwareudviklere i Pakistan, hvor Vopium har sin 30 mand
store udviklingsafdeling.

– For et halvt år siden satte vi os for, at skaffe den nødvendige kapital til at sikre Vopiums
vækst, og det mål har vi nu nået. Nu er vi parat til at sætte fart på markedsføringen af Vopium
og i hurtigt tempo lancere selskabet i andre europæiske lande og høste de enorme
stordrifts fordele. Og selskabets ekspansion er på ingen måde begrænset til det europæiske
marked, tværtimod er der ligeså meget brug for Vopium i Asien og USA, siger Christian Eyde
Møller.

På www.vopium.com/press kan man finde yderligere oplysninger om Vopium. De vedlagte
pressefotos kan frit kan benyttes af medierne med kildeangivelse.

For yderligere information:

Adm. direktør og stifter Tanveer Sharif
Tlf. +45 25 90 10 90
E‐mail: ts@vopium.com
Bestyrelsesformand Christian Eyde Møller
Tlf. +45 40 17 02 20
E-mail: cem@vopium.com

Alternativt:

Mark, Lindberg & Partners A/S
Kommunikationsrådgiver Mads Lindberg
Tlf. +45 30 31 71 41
E-mail: mal@marklindberg.dk