vopium
Vopium når børsværdi på 194 mio. kroner
4. september 2008: I al stilhed blev Vopium 23. juli noteret på NYSE Euronext-vækstbørsen Marche Libre i Paris. Siden da er kursen på selskabets aktie steget støt – og på trods af sommerstilheden på børsen, så har Vopium efter en måneds handel nået en børsværdi på 26,06 mio. Euro – mere end 194 mio. kroner (Pr. 3. september 2008). Der er nu sat fuld kraft på selskabets internationale ekspansion og Vopium virker allerede i 15 lande

Som det første danske selskab nogensinde er Vopium blevet noteret på vækstbørsen Marche
Libre i Paris. Marche Libre er en del af NYSE Euronext, som bl.a. består af børserne i Paris,
Bruxelles, Amsterdam og New York. I maj gik det Luxembourg‐baserede investeringsselskab
Enex Group ind i Vopium med en investering på 4,2 mio. Euro og det blev startskuddet
til virksomhedens internationale ekspansion.

Vopium er et lille program til mobiltelefonen, som gør det muligt at ringe til udlandet fra sin
mobiltelefon til priser, som ligger 50‐90 procent under de traditionelle teleselskabers listepriser.
Det tager kun få minutter at hente og installere Vopium på sin mobiltelefon og det
kan ske via internettet på Vopium.com eller via SMS. Herefter sendes udlandsopkald og
sms’er via Vopiums gateways og internationale teleselskaber til modtagere i udlandet.

– Noteringen på Marche Libre har medvirket til at synliggøre Vopium overfor markedet og
potentielle investorer. Selv om der har været tale om en stille notering ‐ og selvom handlen
med aktien ikke har været voldsom stor, så viser kursstigningen fra 0,40 til 1,13 Euro helt
klart markedets interesse for vores teknologi og forretningskoncept, siger Christian Eyde
Møller, som er bestyrelsesformand for Vopium.

Formålet med noteringen var ikke at rejse yderligere kapital, men at synliggøre selskabet
overfor fremtidige investorer. Det logiske skridt for Vopium i forbindelse med en kapitalrejsning
og aktieemission vil være en notering på den regulerede vækstbørs NYSE Alternext.

– Det er særdeles opmuntrende at se hvordan de europæiske investorer har modtaget Vopium.
Med kapitalindprøjtningen fra Enex i maj sikrede vi os kapital til en europæisk ekspansion,
men de sidste måneders erfaringer viser at behovet for Vopium også er stort udenfor
Europa. Vi kører allerede nu betatest i USA og Canada og det er givet at en ekspansionshastighed i den kaliber vil udløse et kapialbehov i fremtiden, siger Tanveer Sharif, adm. direktør og medstifter af Vopium

Med Vopium koster det selskabets lave udlandstakst samt det normale teleselskabs lokale
minuttakst at ringe til udlandet. Når først Vopium er installeret på mobiltelefonen kan man
selv vælge om man ønsker at bruge Vopium eller sit normale teleselskab til udlandssamtaler.
Vopium virker på mere end 500 forskellige mobiltelefoner, som understøtter Symbian, Windows
Mobile, Java og Blackberry ligesom Vopium også er certificeret til Apple iPhone.

Tanveer Sharif startede Vopium sammen med en række partnere i 2006 og betaudgaven af
Vopium blev lanceret i maj 2007. Ideen om at sende dyre mobilopkald til udlandet ad billigere
veje blev på rekordtid omsat til virkelighed med hjælp fra dygtige ingeniører og softwareudviklere
i Pakistan, hvor Vopium har sin 35 mand store udviklingsafdeling. Visionen for Vopium
er på sigt at gøre udlandstelefoni næsten eller helt gratis for alle Vopium‐kunder.

Udviklingen i Vopiums aktie kan bl.a. følges på www.euronext.com. Aktiesymbolet for Vopium
er MLVOP.

På www.vopium.com/press kan man finde yderligere oplysninger om Vopium. De vedlagte
pressefotos kan frit kan benyttes af medierne med kildeangivelse.

For yderligere information:

Adm. direktør og stifter Tanveer Sharif
Tlf. +45 25 90 10 90
E-mail: ts@vopium.com

Bestyrelsesformand Christian Eyde Møller
Tlf. +45 40 17 02 20
E-mail: cem@vopium.com