vopium
Danmarks største mobilkæde satser på Vopium
Vopium indgår samarbejde med Telekæden
Ny markedsførings- og distributionsaftale styrker Vopiums synlighed over for kunder i Danmark, der nu kan købe Vopium udlandstelefoni direkte i Telekædens 113 butikker over hele landet.
16. december 2010
Vopium bliver med den nye aftale en fast del af Telekædens sortiment og bliver samtidig profileret i kædens biografreklamer, annoncer og husstandsomdelte kataloger.

”Telekæden er med sine mange butikker fordelt over hele landet et rigtigt godt match for os, da vi nu kan komme bedre i kontakt med de kundegrupper, der foretrækker at handle i fysiske butikker. Samtidig har vi store forventninger til markedsføringssamarbejdet, der også giver os mulighed for at nå ud til nye kundesegmenter”, siger Christian Eyde Møller, bestyrelsesformand i Vopium.

Telekæden oplever en stigende efterspørgsel på VoIP og har valgt at indgå aftalen med Vopium, fordi softwaren fungerer på det bredeste udvalg af mobiltelefoner.

”Det er ikke kun kunder med de nyeste smartphones, der er interesseret i VoIP. Vi ser også flere brugere af eksempelvis ældre Nokiamodeller, der efterspørger højkvalitets VoIP, og da Vopiums software er tilpasset over 900 forskellige mobiltelefoner, er det derfor også det mest interessante produkt for vores kunder”, siger Rolf Ovesen, direktør i Telekæden.

”En anden vigtig fordel for vores kunder er, at de ikke behøver skifte SIM-kort, da Vopiums software kører uafhængigt af operatøren. Samtidig er mange selvfølgelig også begejstrede over, at de ikke længere er låst til computeren, når de vil tale billigt med venner eller familie i udlandet”, siger Rolf Ovesen, direktør i Telekæden.

Flere ældre ringer til udlandet med Vopium

Hos Telekæden er det også en klar tendens, at VoIP-brugerne nu omfatter alle kundegrupper. Eksempelvis har flere ældre med børn i udlandet fattet interesse for Vopium, da kombinationen af billige minutpriser, brugervenlighed og personlig betjening gør Vopium til et oplagt alternativ til traditionel telefoni.

”Det er ikke kun de teknologiinteresserede, der bruger Vopium, men også hr. og fru Hansen, der gerne vil tale billigt med børn, venner og øvrig familie i udlandet. Samarbejdet med Telekæden ligger derfor i naturlig forlængelse af den stigende interesse for Vopium hos mainstreamforbrugerne”, slutter Christian Eyde Møller”, bestyrelsesformand i Vopium.

Yderligere information
Christian Eyde Møller
Chairman of the board
m +45 40 17 02 20
e pr@vopium.com
Tanveer Sharif
CEO, Vopium
m +45 25 90 10 90
e pr@vopium.com
Ina Pontoppidan Director
Strategy & Partnerships
m +45 26 36 02 15
e ina@vopium.com