vopium
Gratis SMS’er til alle Vopium-brugere

7. november 2007: Vopium tilbyder nu kvit og frit alle sine brugere, at sende 15 SMS beskeder hver måned til både danske og udenlandske mobilnumre. Dermed gør Vopium det endnu mere attraktivt og nemt at komme i gang med at sende de dyre mobilopkald til udlandet ad billigere veje

Med 15 gratis SMS beskeder hver eneste måned er det blevet endnu mere attraktivt at
melde sig som kunde hos Vopium. Det er nemt og hurtigt at melde sig hos Vopium via
internettet eller SMS og der medfølger taletid for kr. 2,50, så man kan gå i gang med at ringe
med det samme. Man kan også vælge at tanke taletid ved oprettelsen og få en bonus på 25
procent.

– Fordelene ved Vopium er så åbenlyse, at langt de fleste er overbevist når de har prøvet
første gang. Men det forudsætter, at man kan få folk til at hente og installere Vopium.
Derfor har vi gjort det så attraktivt som muligt at melde sig; Gratis oprettelse, taletid så man
kan ringe de første par minutter – og nu også 15 gratis SMS beskeder om måneden, siger
Tanveer Sharif, adm. direktør og medstifter af Vopium.

De 15 gratis SMS beskeder om måneden kommer ikke kun nye Vopium‐kunder til gode. Alle
eksisterende kunder hos Vopium vil automatisk sende de 15 første beskeder om måneden
ganske gratis. Det gælder også måneder hvor man ikke tanker taletid hos Vopium og blot
nøjes med at sende sine gratis beskeder.

Når først Vopium er installeret på mobiltelefonen er det valgfrit om man ønsker at bruge
Vopium eller sit normale teleselskab til udlandssamtaler. Med Vopium koster det selskabets
lave udlandstakst samt det normale teleselskabs danske minuttakst at ringe til udlandet.
F.eks. koster det kun 15 øre i minuttet plus dansk mobiltakst at ringe til en mobiltelefon i
USA eller 39 øre plus mobiltakst at ringe til en mobiltelefon i Pakistan.

– Selvom Vopium kun har været på markedet i ganske få måneder uden at vi har
markedsført os selv, så har vores kunder allerede sparet millioner af kroner på deres
udlandssamtaler. Typisk ligger besparelsen i forhold til de traditionelle teleselskaber på 50‐
90 procent af minuttaksten. Vel at mærke uden det går ud over kvaliteten, siger Tanveer
Sharif.

Men Vopium handler ikke kun om få lavere priser. Udviklingen af produktet fortsætter i
rekordfart og allerede om få måneder vil man være klar med en række nye spændende
funktioner, bl.a. automatisk backup af telefonbog, indstillinger og fotos fra telefonens
kamera, så man slipper for besvær når man får ny telefon eller mister den.

Yderligere information på www.vopium.com. De vedlagte pressefotos kan frit benyttes af
medierne med kildeangivelsen Vopium.

For yderligere information:
Adm. direktør og stifter Tanveer Sharif
Tlf. 25 90 10 90
E‐mail: ts@vopium.com

Alternativt:
Mark, Lindberg & Partners A/S
Kommunikationsrådgiver Mads Lindberg
Tlf. 30 31 71 41
E‐mail: mal@marklindberg.dk